LCA
Nye klimakrav stiller
krav til dit byggeri
Hvad betyder LCA?
En livscyklusvurdering af en bygning, også kaldet LCA, vurderer den samlede klimapåvirkning over en 50-årig periode. Den omfatter alle faser fra lige fra produktionen af byggematerialerne til transport, drift og genanvendelsespotentiale.
Fra d. 1. juli 2025 skal CO₂-aftrykket fra selve byggeprocessen inkluderes og opgøres særskilt i klimaregnskabet. Det indebærer bl.a. transport af materialer, affaldshåndtering og forbrug af energi og brændstof.
Trin for trin bevæger byggebranchen sig i retning af mindre CO₂-udledning.
Siden 2023 har det været obligatorisk at udarbejde en livscyklusvurdering (LCA) af klimaaftrykket for alle nybyggede huse. Dog var kun byggerier over 1.000 m² omfattet af en grænseværdi på 12 kg CO₂e/m²/år. Den 1. juli 2025 trådte nye regler i kraft, som betyder at nybyggede enfamiliehuse fremover maksimalt må udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år. Kravene skærpes i de kommende år.
Hos Menzer & Kristensen er vi klar til at vejlede dig om nybyggeri inden for de nye rammer. Vi har igennem flere år opbygget de processer og værktøjer, som er nødvendige for at efterleve de nye krav. Vil du vide mere om, hvilken betydning LCA kan få i praksis, anbefaler vi, at du rækker ud til os for en konkret snak med udgangspunkt i dit projekt.
Tre vigtige faktorer i livscyklusvurderingen
Materialer
1
En af de faktorer, som har størst betydning for livscyklusvurderingen og husets miljøbelastning, er valget af materialer. Særligt de store poster såsom facade, tagbeklædning og gulve kan påvirke husets samlede LCA.
Glasareal
2
Glas er relativt ressourcekrævende at producere, så jo flere stor glaspartier et byggeri indeholder, jo mere vil det trække ned i LCA-beregningen.
Konstruktion
3
Klimaaftrykket vokser i takt med størrelsen og kompleksiteten af byggeriets konstruktion. Jo flere vinkler, hjørner og spring, desto flere materialer og energi går der til byggeriet.
Hvad betyder de nye regler for dig som nybygger?
Med de nye regler skærper vi fokus på boligens klimaaftryk – uden at gå på kompromis med æstetik, funktion og arkitektur. Vi sikrer os, at dit hus holder sig under grænseværdien og rådgiver om forskellige løsninger, hvis du ønsker at reducere aftrykket yderligere.
Det bliver ikke nødvendigvis dyrere at bygge. Mange af de huse, som vi bygger i dag, lever op til den nye grænseværdi, mens andre vil skulle tilpasses for at imødekomme kravene. Præcis hvordan, vil være forskelligt fra hus til hus.
Der er mange faktorer, som vægter i livscyklusvurderingen – og dermed også mange knapper vi kan skrue på. Måske skal vi finde alternative materialer eller lave en mindre tilpasning af konstruktionen. Den rigtige løsning afhænger af jeres prioriteter. Derfor får du en tæt og individuel dialog med din rådgiver. Sammen finder vi den løsning, der giver bedst mening for jer – både klimamæssigt og arkitektonisk.