Når beliggenheden spiller førsteviolin

Når drømmegrunden er det vigtigste

Da Josephine og Mark skulle finde et sted at bygge nyt, var der ét kriterie, som betød mere end alt andet: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Familien var derfor ikke i tvivl om, hvor de skulle bygge og bo. Specielt én lokation stod højt på ønskelisten: Højvangsvej ved Lindholm Kridtgrav i Nørresundby – og den fik de.

Rev resterne af det gamle hus ned

I de fleste byer er de mest attraktive og centralt beliggende udsigtsgrunde allerede bebygget. Med andre ord ligger der et hus på adressen, som man skal være villig til at købe for at rive ned, hvis man ønsker sit nye hus lige netop dér.

Hos Menzer & Kristensen oplever vi, at stadig flere kunder kommer til os med netop det udgangspunkt. Nørresundby er ingen undtagelse.

Vil man have adresse med udsigt over Kridtgraven og Fjorden, er der umiddelbart ingen ubenyttede byggegrunde at få. Her skal man satse på at finde et ældre hus, som det giver mening at skifte ud.

”Oprindeligt lå der også et hus her på grunden, men det havde de tidligere ejere allerede revet ned,” fortæller Mark.

Tilbage stod kun kælderetagen, så derfor gav det også mening at bygge et nyt hus. Da kælderetagen var væk, kunne nybyggerparret gå i gang med at planlægge opførelsen af det, der skulle vise sig at blive deres drøm af et hus.

Menzer & Kristensen kunne indfri nybyggerdrømmen

”Hos Menzer & Kristensen har vi oplevet en imødekommenhed, en professionalisme og en åben alt-kan-lade-sig-gøre-tilgang til vores byggeprojekt,” lyder det fra parret, der netop ledte efter et byggefirma, som kunne gøre familiens drømme og idéer til virkelighed uden at gå på kompromis.

”Kvalitet og fleksibilitet er nøgleord i samarbejdet med Menzer & Kristensen. Specielt kan jeg fremhæve afleveringsfasen, som var helt i top,” lyder det fra Mark.

"Byggelederen René gør det virkelig godt,” supplerer han.

At Josephine og Mark valgte Menzer & Kristensen har de ikke fortrudt. Huset på Højvangsvej står præcis, som de ønskede sig. Et moderne funkishus med et kubistisk look og og flere arkitektoniske finesser.

”Det vi har været mest nervøse for, har egentlig været, om vi havde dummet os med plantegningen,” siger Mark, der opfordrer kommende nybyggere til at bruge rigtig god til i planlægnings- og tegnefasen.

”Men alt blev som vi gerne ville have det. Og vi er så glade for vores nye hjem,” lyder det fra nybyggeren.

Når beliggenheden spiller førsteviolin
Udsigten som den røde tråd

”En rød tråd i processen har været at få maksimal udbytte af den smukke udsigt,” fortæller Mark og fortsætter:

”Allerede når man træder ind i huset oplever man de arkitektonisk lige linjer, som er gennemtænkte og alle peger i retning af udsigten. Vi nyder det selv hver dag. Alle der kommer i huset er mindst lige så begejstrede og løber nærmest hen til de store vinduespartier for at kigge ud.”

Huset inddrager udsigten i både det store køkken-alrum, stuen og forældreafdelingen.

Når beliggenheden spiller førsteviolin