Nedrivning af hus

Nedrivning: Når det giver mening at begynde forfra

Nogle gange rummer en grund mere potentiale end det hus, der står på den. Er den eksisterende bolig så nedslidt og utidssvarende, at det ikke længere giver mening at renovere, kan løsningen være at rive det gamle hus ned og begynde forfra.

Et nedrivningsprojekt kræver dog både omtanke og forberedelse. Derfor har vi udarbejdet en guide, der giver dig overblik over hele processen og konkret vejledning i, hvad du selv skal stå for, og hvad du kan forvente af nedrivningsentreprenøren. 

Forberedelse betaler sig

Du kan selv gøre meget for at sikre en glidende overgang mellem nedrivningen og det nye byggeri. For eksempel er det en god idé at inddrage arkitekt/byggepartner så tidligt som muligt. 

Selve nedrivningen og rydningen af grunden tager typisk to til fire uger afhængigt af husets størrelse og behovet for miljøsanering. Derudover skal du som tommelfingerregel regne med minimum tre ugers sagsbehandlingstid på nedrivningstilladelsen.

Herunder kan du se vores anbefalinger til at komme godt i gang. Download vores guide for at få det fulde overblik med uddybende vejledning.

Gravko

De første trin i processen

01

Afklar reglerne

Undersøg ejendommens fredningsstatus, lokalplaner og servitutter for at få klarhed over, om nedrivning er tilladt, og hvad du efterfølgende kan og må bygge. I nogle kommuner er det muligt at få tilskud til nedrivning af forfaldne ejendomme, der typisk skal være opført før 1960.

02

Involver byggepartner

Involver en byggepartner eller rådgiver tidligt i forløbet for at få overblik og vejledning om det samlede projekt. Indgår du en aftale med et byggefirma inden nedrivningen, kan de typisk også hjælpe med praktiske forhold såsom etablering af byggestrøm og vand til nedrivningsfirmaet. Byggefirmaet kan også vejlede dig om, hvordan grunden skal efterlades af nedriver. 

03

Nedrivningstilladelse

Søg nedrivningstilladelse hos kommunen. Du kan gøre det selv eller få din byggepartner eller nedrivningsfirmaet til det. Forvent minimum tre ugers ventetid, men ofte mere. Har du allerede fået tegnet det nye hus, kan du spare tid ved at søge byggetilladelse samtidig med nedrivningstilladelsen. 

04

Indhent tilbud

Indhent tilbud på nedrivning. Vælg et autoriseret nedrivningsfirma, der også kan håndtere den lovpligtige miljøscreening samt anmeldelse og bortskaffelse af byggeaffald. Hvis du ønsker at genbruge materialer/inventar fra det gamle hus eller bevare en bestemt beplantning på grunden, skal du aftale dette med nedriver på forhånd. 

05

Lovpligtig miljøscreening

Før huset kan rives ned, skal der laves en miljøscreening, som kortlægger miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Når du kender behovet for miljøsanering og affaldssortering, kan du få et endeligt tilbud. Miljøscreeningen kan du enten få nedrivningsfirmaet eller en ekstern rådgiver til at udarbejde. Prisen for denne er ikke inkluderet i selve nedrivningen. 

Hent vores guide til det gode nedrivningsprojekt

  • Overblik over processen trin-for-trin 
  • Anbefalinger og praktiske råd
  • Information om priser og krav
Illustration af guide
Ønskes pr.