Emiliedalen 73, 7120 Vejle Øst
Funkisvilla i forskudte plan
199 kvm
53 kvm inkl. redskabsrum
RT491 Graystone ReClay m. ufarvet funktionsmørtel
2-lags tagpap
Rationel Auraplus Premium træ/alu
Svane Køkkenet
Coretec Essential XL Munster Oak 53 Plank • Arki Style Shade Warm (60x60 cm)
Jordvarme
Højloftet funkisvilla i forskudte plan
Fra vejsiden fremstår villaen eksklusiv og privat. Det flade tag med udhæng og synligt limtræsbånd leder tankerne hen på 60’ernes funkisarkitektur, men der er på alle måder tale om en bolig til nutiden. Hovedindgangen ligger tilbagetrukket i et intimt gårdhavemiljø, hvor en smuk egetræsdør leder ind en entreen.
Boligen er disponeret omkring en central sektion med hævet loft. Træbeklædte halvvægge med integreret bænk adskiller entreen fra alrummet, mens smalle vinduesbånd under loftet trækker dagslyset dybt ind i rummet. Herfra er der udgang til terrasser på begge sider af huset. En lamelvæg markerer overgangen til stuen, hvor egetræsbeklædte vægge og et stort hjørnevindue giver lys og varme.
I forlængelse af alrum og stue ligger et orangeri med facadevinduer 270 grader rundt. Her bliver du omfavnet af sol og varme, mens ude og inde flyder sammen. Fyld rummet med citrustræer og krydderurter, brug det som alternativ spisestue eller skab et fristed til fordybelse, afslapning eller hjemmearbejde med udsigt til årstidernes skiften.
Forældreafdelingen rummer soveværelse og et luksuriøst badeværelse, elegant forbundet via en glasvæg. Fra bademiljøet er der direkte udgang til en privat udebruser. Børneafdelingen med eget badeværelse ligger praktisk placeret langs en fordelingsgang i den modsatte ende af huset, så alle har deres eget frirum.
Huset er en del af byggeudstillingen 'Vi Bygger Vejle'.
Vil du vide mere om vores inspirationshuse?
Du kan altid booke en personlig fremvisning på et tidspunkt, der passer dig.