Fuglsang Allé, 7000 Fredericia
Fuglsang Allé, 7000 Fredericia
Solgt
Området
Det 180m² unikke funkishus er smukt beliggende med få minutters gang til det naturskønne område ved Fuglsang Skov, og kun 3 kilometer til Fredericia bymidte.
Ejendommen ligger med cykelafstand til alle fornødenheder som indkøb, skole, idrætsfaciliteter, lystbådehavnen og meget mere. Der er endvidere fra ejendommen stisystemer hele vejen til skolen og den vestlige del af Fredericia via sti i skoven samtidig med at motorvejsnettet kan nås indenfor 5 minutters kørsel.
Huset set udefra
Med kombinationen af den elegante ’Cold Hawaii’ sten fra Egernsund og brugen af vedligeholdelsesfri alu-inddækning i farven ’Muncholm Eloxal optik ll’ opnår funkisvillaen en utrolig fin balancering mellem både minimalisme og elegance, samtidig med at der bydes på masser af spændende arkitektoniske detaljer uanset betragtningsvinkel.
De store vinduespartier med ’Anodized B2 Max’ aluminiumsrammer fra Rationel får i samspil med murkronen, sternen og sålbænkene i ’Muncholm Eloxal optik ll’ ejendommen til at fremtræde både enkel og harmonisk i sit udtryk.
Den 50 m² store opvarmede garage med epoxy-belægning og gulvvarme giver mulighed for, at man fra bilen kan gå tørskoet og direkte ind i huset, samtidig med at børnefødselsdagen kan fejres, hvis gæsterne er mange.
Generelt bydes der på høje facader, spændende vinkler, smukke facadedetaljer og store vinduespartier.
Huset set indefra
Du bliver allerede i den lyse entré budt velkommen med oplevelsen af både rummelighed og plads, imens de store 60x60 cm klinker i typen ’Pietra Di Marais Greige’ på fornemste vis binder flere af husets opholdsrum sammen.
Man møder i hele boligen en loftshøjde på 258 cm, imens der på badeværelset er mulighed for stjernekig.
I alrummet formår de store vinduespartier og terrasseskydedøren på fineste vis at binde inde- og udelivet sammen, og der er i planløsningen indtænkt lysgennemstrømning, praktik og minimal spildplads for optimal udnyttelse af boligkvadratmeter.
’MK-620 Laminat Magnum Ascona Oak’ lader gulvene flyde sammen mellem både værelser, alrum og den 21 m² store stue. Forældreafdelingen består af et rummeligt soveværelse med både 5 m² walk-in og tilstødende badeværelse.
Fuglsangs Allé er uden tvivl et rigtig dejligt hus, hvor der er kræset for detaljerne, og individualiteten i byggeriet skinner igennem på moderne vis.
Fakta
Type: 1-plans funkishus med garage på 50m²
Arkitektur: Moderne funkishus uden udhæng
Størrelse: 180 m²
Overdækninger: 20 m² + 3 m²
Grundstørrelse: 814 m²
Facader: ’Cold Hawaii’ sten fra Egernsund – med ufarvet funktionsmørtel
Tagbeklædning: 2-lags tagpap
Vinduer: Rationel med trelags glas og ’Anodized B2 Max’ aluminiumsrammer
Inventar: Svane Køkkenet
Gulve: 60x60 klinker i typen ’Pietra Di Marais Greige’ – MK-620 Laminat Magnum Ascona Oak i resten af huset
Vægge/lofter: Alle vægge er beklædt med filt og der er gipslofter i hele huset. Lofterne er flere steder med akustikfelter for at sikre god akustik.
Det kan du også opleve
-
50m² garage med plads til opbevaring
-
Adgang til huset via det overdækkede indgangsparti
-
Spændende facade med reces
-
Stor overdækket terrasse
-
Store børneværelser med mulighed for indbygningsskabe
-
Forældreafdeling med walk-in closet
-
Høje vinduespartier og ovenlysvindue på BAD2
-
Lyse opholdsrum med skjult viktualierum bag skabslåge
-
Varmestyring og ventilationsanlæg fra Danfoss