Juliehøj 43, 7120 Vejle Ø
Tilbagetrukket funkisvilla med vognly og smukt indgangsforløb
En gennemtænkt arkitektur skræddersyet til beliggenheden kendetegner denne stilfulde funkisvilla i Tirsbæk Bakker.
Villaens ydre fremstår gennemført med overdækket terrasse, et stilfuldt overdækket
indgangsparti og udhæng med murede vinger på store dele af facaden. De slanke lamelsøjler ved terrassen tilføjer en lethed til arkitekturen og skaber harmonisk dialog med carporten og indgangsforløbet, hvor en smal pergola leder gæster i retning af hoveddøren. Placeringen af carport og redskabsskur foran huset fremstår organisk og er sammen med læmuren ved terrassen med til at hindre indkig fra vejen.
Indvendigt er boligen flere steder udstyret med ovenlys, som sammen med de lyse klinker og køkkenet i asketræ skaber en rar og indbydende atmosfære. Tydelige visuelle akser og nøje placerede vinduespartier skaber et hjem, der føles lyst, åbent og imødekommende uden at gå på kompromis med privatlivet.
En diskret niveauforskel mellem entré og køkken-alrum skaber en naturlig opdeling af boligens zoner. Fra køkken-alrummet er der adgang til en afskærmet opholdsstue i villaens fjerne hjørne samt et stort soveværelse med indbygget skabsvæg og eget badeværelse. Derudover rummer huset to gode værelser, gæstebadeværelse, bryggers og et kontor.
Læg især mærke til...
-
det smukke indgangsforløb gennem carporten med pergola.
-
niveauforskellen fra carport til indgangsparti og fra entré til køkken-alrum.
-
den integrerede cykelparkering samt affaldsskjul.
-
det overdækkede indgangsparti med muret søjle.
-
læmur ved overdækket terrasse.
-
samspillet mellem den lyse Unika Gaia-mursten, den sorte inddækning og underbeklædningen i sort, ultrafin træbeton.
-
lamelsøjlerne på villaen, der skaber visuel sammenhæng mellem carport og villa og bidrager med en lethed til det arkitektoniske udtryk.
-
den overdækkede terrasse på 18 m2 samt udhænget på store dele af boligen.
-
de murede vinger som en elegant afslutning på udhænget, der også tilfører huset vinkler og lækroge.
-
Lysgennemstrømningen og de visuelle synslinjer, der understreger boligens åbenhed og samtidig respekterer privatlivet.
-
de smalle vinduer i entréen.
-
ovenlys i gæstebadeværelset.
Fakta
- Type: 1-plans funkishus med carport med redskabsskur
- Arkitektur: Moderne funkishus
- Størrelse: 176 m2
- Grundstørrelse:
- Facader: RT 553 Unika Gaia
- Tagbeklædning: 2-lags tagpap
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Inventar: Svane Køkkenet
- Gulve: Coretec Essential XL+++ Munster Oak med akustikunderlag og Artic Beige 60x60 fliser
- Let massive døre med støjreducerende +karm
- Vægge: Glasfilt
- Lofter: Gipslofterne med akustikfelter flere steder
- Loftshøjde: 251 cm / 291 cm
- Opvarmning: Luft/vand-varmepumpe
- Varmegenvindingsanlæg som sikrer et perfekt indeklima og lavt energiforbrug
- Danfoss gulvvarmestyring