Indretning: Rum for Rum
Et nyt hus bliver først til et rigtigt hjem, når interiøret flytter ind, og rummene tages i brug. Måden, vi indretter os på, siger både noget om, hvem vi er som personer, men har også stor betydning for husets funktionalitet i hverdagen. Hos Menzer & Kristensen er en af vores ambitioner at bygge huse, der understøtter dine bolig- og indretningsdrømme, så det hele går op i en højere enhed. Derfor er det vigtigt, at du tidligt i nybyggerprocessen gør dig tanker om husets funktionalitet og indretning den dag, den sidste mursten er lagt.
Her på siden kan du klikke dig fra rum til rum og finde inspiration til, hvordan du kan tilgå indretningen af de enkelte værelser i et moderne funkishus. Drømmer du om en specifik indretningsløsning? Så er du altid velkommen til at kontakte din lokale byggerådgiver og høre om mulighederne.
Skab plads til personlig boligindretning
Indretningen skal først og fremmest skabe rum, hvor du føler dig tryg og godt tilpas. Gør dig derfor tidligt tanker om, hvad der giver dig værdi og understøtter familiens adfærd i hverdagen bedst muligt. Hvad skal der være plads til? Samler du på store vægmalerier? Så tænk over, hvordan de kommer til deres ret i det nye hus. Ønsker du et kæmpe spisebord med plads til mange middagsgæster, kræver det plads i køkken-alrummet. Drømmer du om en hyggelig, omfavnende stue at synke hen i? Så kan forskudte plan eller en indvendigt, opmuret væg give en fantastisk effekt. Det er aldrig for tidligt at tænke i boligindretning. Rettidig omhu giver dig mulighed for at indrette din nybyggede bolig i tråd med dine drømme.
Indretning af boligens mange rum
Ethvert hjem bærer præg af familien, der bor der. Boligindretning er en måde at vise personlighed og fortælle en historie. I mange år har minimalistisk indretning været populært i Danmark, og er det fortsat. Den nordiske indretning med sin elegance og enkelthed går som hånd i handske med funkishusets rene linjer.
Hvad er minimalistisk indretning?
Minimalistisk indretning er ofte kendetegnet ved neutrale farver og rene linjer, der bruges til at skabe et elegant, afdæmpet udtryk. Minimalismen forsøger at mindske stress i hjemmet ved at begrænse antallet af nipsting, lysestager, billederammer og tvivlsomme souvenirs. Indretningsstilen har til formål at skabe ro og en følelse af velvære, hvor enkelte, velplacerede genstande skaber den hyggelige stemning. Uanset, hvilken indretningsstil du er forelsket i, kan du indrette dit nye hjem, som du ønsker. Det vigtigste er, at indretningen er tænkt med, når tegnestuen sætter stregerne til plantegningen.
Indtænk indretningen i din nybyggerdrøm
Hvornår i byggeprocessen skal du begynde at tænke boligindretning? Det er en god idé at have gjort sig tanker om boligindretningen, længe før selve byggeriet igangsættes. Så er du godt på vej mod et harmonisk resultat, når møbler og interiør flytter ind.
Kontakt din lokale byggerådgiver og hør mere om, hvordan dine drømme kan blive til virkelighed. Du kan altid besøge et af Menzer & Kristensens inspirationshuse, og få inspiration til indretningen af dit kommende hjem. Her kan du gå på opdagelse i mange forskellige indretningsløsninger – måske finder du noget, du ikke vidste, du drømte om?
Du kan også bestille Menzer & Kristensens inspirationskatalog og blive klogere på alt fra plantegning til materialevalg.