2-planstegninger til funkishuse
Hos Menzer & Kristensen bygger vi huse med unikke planløsninger, der passer til dine og familiens drømme og behov. Vi bygger arkitekttegnede funkishuse i både 1 plan og 2 plan. Hver hustype har sine egenskaber og fordele. Et funkishus på to plan giver for eksempel mulighed for at etablere en skøn tagterrasse, der kan ligge i forlængelse af stuen eller køkken-alrummet. Har du tilmed en beliggenhed med udsigt, kan du virkelig høste det fulde potentiale.
Plantegninger i to plan
Når du bygger et arkitekttegnet funkishus i to plan, går du ikke på kompromis med hverken størrelse eller helhedsudtryk. 2-planstegningerne herunder kan fungere som inspirationskilde, når du og familien overvejer, hvilke rum og værelser I drømmer om i et nybygget funkishus. Vil du begejstre dine gæster med en imponerende hall, der udnytter husets fulde højde? Måske kombineret med en skulpturel trappe, der binder de to etager sammen? Eller vil du have køkkenet på 1. sal, så tagterrassen kan bruges som spisestue i sommermånederne? Alle muligheder er åbne. Når det kommer til hustegninger i to plan, er det kun fantasien, der sætter grænser. Menzer & Kristensens arkitekter er altid åbne overfor dine idéer. Sammen finder vi den bedste 2-planstegning for dig.
Flerplanstegninger i funkisstil
Når du vælger et funkishus i flere plan, kan det være svært at forholde sig til de mange forskellige indretningsmuligheder. Plantegningerne herunder giver dig inspiration til, hvordan din flerplanstegning kan se ud, uanset om du bygger 170 kvadratmeter eller 230 kvadratmeter. Du kan ligeledes filtrere efter, hvor mange værelser dit nye funkishus skal indeholde. Menzer & Kristensens arkitekter er eksperter i at se løsninger og skabe helstøbte huse, der kombinerer dine ønsker på gennemtænkt vis.