Pilehaven, 7120 Vejle
Stilrent og moderne funkishus i 2 plan
Hos Menzer & Kristensen tager vi ansvar i situationen. Vi holder os løbende opdateret og følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer ifm. Coronavirus (COVID-19). Det betyder bl.a., at vi inviterer til åbent hus i små hold.
Huset er et smukt og funktionelt funkishus på 224 m² med imponerende vinduespartier og en yderst spændende mursten. Stenens rustikke udtryk skaber en perfekt kontrast til de enkle sorte vinduer og døre samt til træbeklædningen, der bryder facaderne.
Her er masser af spændende detaljer og ikke sparet på hverken materialer eller lækker indretning og vi glæder os til at byde dig indenfor. Den dejlig store tagterrasse indbyder til hyggelige timer og nærvær med både familien og gæster.
Meget velbeliggende udstillingshus det yderst populære Bredballe. Her befinder sig alt det, den moderne børnefamilie sætter pris på: indkøbsmuligheder, lægen, skoler med dertilhørende stisystemer så ungerne kan komme sikkert frem og tilbage, daginstitutioner og meget mere. Som noget ekstraordinært lækkert ligger Tirsbæk strand også kun få minutter væk i bil.
Huset set udefra
Huset er et smukt og funktionelt funkishus med en yderst spændende mursten. Stenens rustikke udtryk skaber en perfekt kontrast til de enkle sorte vinduer og døre samt til træbeklædningen, der bryder facaderne. Huset er indbegrebet af kubistisk arkitektur, der giver huset nye spændene udtryk fra alle sider. Her vil du opleve detaljer som den store tagterrasse med glasværn, muret overdækning til cykler i forlængelse af carporten samt meget mere. Huset er beliggende på en 959 m². dejlig stor grund med plads til både leg og hygge i haven.
Huset set indefra
Den store entre byder dig velkommen til en herlighed fyldt med lækre detaljer. Fra entreen kommer du ind til den store brede gang, der forbinder bryggers, bad samt tre børneværelser med husets hjerte; det yderst rummelige køkken/alrum. Her er der fra spiseområdet åbent op til husets 1. sal og loftshøjden rammer imponerende 5.5 meter. Fra alrummet går trappen til husets 1. sal, hvor du kommer op i stuen, der med sit glasværn til alrummet giver hele huset den perfekte synergi. Fra soveværelset er der adgang til dejlig tagterrasse og fra stuen adgang til walk in, badeværelse med dobbelt brus samt soveværelset via en stor, moderne New Yorker væg. Listen af detaljer og unikke løsninger for dette hus er lang og vi glæder os til at byde dig indenfor.
Se plantegningen i boligbeskrivelsen.
Fakta
47 m² integreret carport med redskabsrum
Integreret cykelparkering
Dejlig stor tagterrasse
Over 5 meter høje vinduespartier
Flotte messing armaturer samt sort Vola armatur i køkken
Lækker moderne New Yorker væg ind til soveværelset
Stort walk-in på 1. sal
Betal først ved overtagelse