Menzer Kristensen
Bestil katalog
  • Huse
    • Arkitekttegnede funkishuse
    • Plantegninger
    • Inspirationshuse
    • Inspirationsbyer
    • Huse til salg
    • Byggegrunde til salg
    • Solgte inspirationshuse
  • Processen
    • Byggeprocessen
    • Byg med M&K
    • Mød ægte nybyggere
  • Ansvarligt byggeri
  • Inspiration
    • Blog
    • Showroom
    • Bestil katalog
    • Book møde
    • Indretning: Rum for Rum
  • Om M&K
  • Kontakt
Bestil katalog
Villa fra Menzer & Kristensen

Scroll
  • Forside
  • Inspiration
  • Blog
  • Ny moderne funkis - og plads til forskellighed

Ny moderne funkis - og plads til forskellighed

Valg af arkitektur og materialer er ofte et udtryk for prioriteter og livsværdier. Men det er naturligvis også præget af tidens trends og strømninger. Historisk har hver tidslomme en dominerende byggestil, hvorfor vi hurtigt kan spotte, at et hus fx er fra 30´erne eller måske tidstypisk for 70´erne.

 

De rummelige 20'ere

Når næste generation ser tilbage på 2020´erne, håber og tror vi, at stilen er knap så genkendelig. Hos M&K oplever vi, at mange ikke vil bo som naboen. Efterspørgslen på specielle planløsninger, unikke materialevalg af høj kvalitet og arkitektoniske referencer, der både peger frem og tilbage i tid, udfordrer positivt og stiller konstant krav til nytænkning hos Menzer & Kristensen. Og det nyder vi.

Byggerådgiver Torben Ditlevsen fra Menzer & Kristensen fortæller: ”Vi har sjældent set så modige nybyggere, som dem vi tegner og bygger huse for i øjeblikket. Der bliver virkelig tænkt ud af boksen, og vi brænder for at spille med på de kreative tangenter”.

Mere end funkis

Menzer & Kristensen er kendte for den minimalistiske funkisstil. Husene er i udgangspunktet kubistiske, rummelige og opføres i både et og to plan. Det er klassisk og lækkert. I mellemtiden ser vi en tendens til, at byggeriet nu kombinerer inspiration fra fx de populære 50´ere og 60´ere med et tvist fra perioden 1860 til 1930, hvor de store klassiske herskabsvillaer blev opført. I 2020-fortolkninger ser vi eksempler på store vinduespartier med sprosser, udsmykning af murværk, gesimser og højloftede stuer.

 

Sprossede vinduer i funkis

 

Hotelsuite stemning og plads til grønt

”En anden tendens er inspireret af interiør og wellness, som prioriteres i privaten”, lyder det fra Torben, der ser en tendens til, at forældreafdelingerne bliver til hotelsuites. Soveværelse, badeværelse og garderobe fletter ind i hinanden – opdelt eller ud i ét. Ligesom Menzer & Kristensen ofte tegner en dør direkte fra soveværelset ud til et udendørsbruse- eller wellnessområde. Her er overdækkede terrasser med grønne indslag. ”Ja, det er lige før træerne vokser ind i himlen”, smiler Torben der henviser til 3D-visualieringen, hvor man i taget har skåret et fint hul, så toppen af træet kan vokse sig stort. Arkitektonisk bryder et indslag som dette med det forventelige, og det er netop her kreativiteten blomstrer.

"Man tør mixe forskellige farver, træsorter og varme materialer, marmor eller fx kobber, som kun bliver smukkere med tiden", lyder det fra byggerådgiveren, der glæder sig over, at to byggeprojekter ikke er ens i en virksomhed som Menzer & Kristensen.

"Det er sjovt at gå på arbejde", slutter byggerådgiveren, som altid er klar på en kop kaffe og et uforpligtende møde med nybyggere.

 

Kombineret soveværelse og wellness-miljø

Drømmer du også om at bygge nyt?

Book et møde med en professionel byggerådgiver hos Menzer & Kristensen, og få en uforpligtende snak om dine boligdrømme. 

Book møde

Helge Nielsens Alle 7.3

8723 Løsning

Telefon: 86 29 74 81

kontakt@menzerkristensen.dk

Persondatapolitik for nuværende og tidligere kunder
Persondatapolitik for ansøgere og medarbejdere
Brug af cookies
Code of conduct
Facebook Instagram Google Maps